Når en virksomhed markedsfører et produkt som mere grønt eller bæredygtigt, end det faktisk er, kalder man det for greenwashing. Greenwashing kan være svært at gennemskue, så der ligger en kæmpe opgave for os som forbrugere i at blive bedre til det. Derfor får I nu indblik i de forskellige metoder til at lave greenwashing. Nogle af de mest brugte metoder er:
Vage formuleringer og luftigt sprogbrug
Vær opmærksom på intetsigende og indholdsløse ord. For hvad betyder det egentlig, hvis et produkt er ‘klimavenligt’, ‘bæredygtigt’, ‘naturligt’ eller ‘skånsomt mod miljøet’?
Overdrevet fokus på en lille del af produktet
Måske er kun en mindre del af produktet “bæredygtigt”, og størstedelen af produktet eller produktionen er det ikke. Fx kan det være problematisk at markedsføre et produkt som ‘grønt’, blot fordi emballagen er genanvendelig – for det gør jo ikke indholdet mere bæredygtigt.
Uforståeligt eller kompliceret sprog
Hvis der fx står en masse tekniske eller videnskabelige udtryk, som ikke er til at forstå, kan det også være et forsøg på greenwashing. Vær også opmærksom på, hvordan der eventuelt bliver brugt tal og data i markedsføringen, det kan nemlig være med til at vildlede.
Opdigtede certificeringer og mærkninger
Forbrugerrådet Tænk kan hjælpe jer på vej i forhold at gennemskue, hvilke certificeringer der er troværdige, og hvad de dækker over.
Direkte løgn
Nogle gange sker det, at en virksomhed direkte lyver i deres markedsføring for at fremstå grønnere og dermed få flere til at købe deres produkter.
Påstande uden dokumentation
Fx om hvor miljørigtigt et produkt er. Her kan det igen hjælpe af kigge efter certificeringer, som er din garanti for, at et produkt lever op til visse krav og standarder.
Naturfarver og idylliske naturbilleder
Forskellige ting i designet kan skabe en illusion om, at et produkt er mere miljøvenligt, skånsomt og naturligt, end det egentlig er.
På de følgende sider er der konkrete eksempler på kommunikation om bæredygtighed. Med udgangspunkt i eksemplerne skal I undersøge og diskutere, hvor I synes grænsen går – hvornår er noget greenwashing, og hvornår er det ok?