I dette spor skal I udfolde og udfordre jeres kreative og innovative evner. I skal nemlig arbejde med selv at designe og skabe innovative løsninger på “rigtige” problemer. På den måde kan I være med til at hjælpe den grønne omstilling på vej og sikre en bæredygtig fremtid. 

Bæredygtighed handler om, at vi skal indrette vores samfund på en måde, der tager hånd om vores behov og trivsel som mennesker, samtidig med at vi passer på vores natur og planet. Når vi i dag skaber nye ting og designer løsninger på forskellige problemer, er det derfor afgørende, at vi tænker på både vores egne behov og jordens behov og ressourcer. På den måde skaber vi grøn innovation.

I videoen kan I lære mere om,  hvad bæredygtighed er.

Der er mange måder at lave grøn innovation på. En af de tilgange, man kan tage udgangspunkt i, er design og designtænkning.  Helt overordnet handler design om at skabe noget nyt eller ændre en eksisterende situation. 

Design er en metode og en særlig måde at tænke på, som ikke kun er relevant inden for designbranchen. Og netop derfor er begrebet designtænkning opstået. Designtænkning er et slags mindset og en måde, man kan strukturere en kreativ proces på.

Designtænkning rummer fem faser, som I kommer til at lære om løbende gennem dette forløb. De fem faser hedder empathize, define, ideate, prototype og test. 

I videoen kan I lære mere om, hvad designtænkning er og se forskellige eksempler på, hvad grøn innovation kan være.

I dette spor skal I arbejde med events og designe løsninger til problemer, som opstår her. Konkret skal I arbejde med en af følgende tre problemstillinger:

• “Events genererer meget affald på kort tid”
• “Events bruger meget energi både før, under og efter eventet er afholdt”
• “Events bygger og opstiller meget scenografi, som blot bruges en kort periode”

Mål:

At udvikle en bæredygtig løsning på en af de tre problematikker, som kan bruges til et event. Dette skal I gøre ved at gennemgå de fem faser i designtænkningprocessen.

Den første fase i designtænkning er empathize. I denne fase handler det om at opbygge en forståelse for, hvem man designer til. Hvem er målgruppen, og hvad er deres behov?

Se videoen og bliv klogere på, hvad empathize-fasen går ud på.

Opgave: Empathize

I hver gruppe skal I:

• Beskrive hvilken type event, som I vil finde en løsning til (fx musikfestivaler, en byfest, DGI landsstævnet osv.)
• Beskrive hvilken målgruppe, som I vil skabe en løsning til (fx alder, interesser, køn, hvor de kommer fra osv.)
• Evt. lave personaer, der illustrerer målgruppen

Husk at skrive ned, hvad og hvem I designer til.

Den næste fase i designtænkning kalder vi for define. Her handler det om at definere den udfordring, man vil arbejde med. Hvilket problem skal der designes en ny løsning til?

Se videoen om define-fasen.

Opgave: Hvad er problemet i jeres case?

I hver gruppe skal I vælge, hvilken af de tre problemstillinger I vil arbejde med:

• “Events generer meget affald på kort tid”
  
• “Events bruger meget energi, både før, under og efter eventet er afholdt”
• “Events bygger og opstiller meget scenografi, som kun bruges en kort periode”

Når I har valgt en problemstilling, skal I definere og beskrive den konkrete udfordring, som I vil designe en løsning til. I skal på nuværende tidspunkt IKKE snakke om, hvad løsningen er. Husk på, hvem I har valgt som målgruppe.

Eksempel: 
“Vi ønsker at lave en løsning, som sikrer, at affaldet til Roskilde Festival bliver sorteret af festivalgæsterne”.

Ideate – eller idéudvikling – er næste fase. Her handler det om at brainstorme og udvikle idéer til, hvordan problemerne kan løses. 

I videoen kan I blandt andet lære om, hvordan man ved hjælp af idégenerering kan skabe en masse idéer på kort tid.

Opgave: Så skal der udvikles idéer!

• I skal nu hver især brainstorme i tre minutter. Skriv ALLE jeres idéer ned til, hvordan I kan løse jeres udfordring.
• Når de tre minutter er gået, skal I kort præsentere jeres idéer for hinanden i gruppen.
• Udvælg derefter én idé, som I har lyst til at arbejde videre med i hver gruppe.

Regler for brainstorm:

• Skriv jeres idéer ned på hver deres post-it, så der kun står én idé på hver seddel. 
• Vær helt stille, mens I hver især brainstormer.
• Husk, at alle idéer er gode idéer! Både de fjollede, skøre, kedelige og mærkelige idéer er vigtige at få med.

Når man skaber en prototype, kalder man det for “prototyping”. Og det er det, I skal arbejde med nu. Prototyper kan bruges til at visualisere og udvikle idéer, så andre kan forstå dem. 

En prototype er ikke en færdig eller endelig løsning, men blot første udkast til en potentiel løsning. Hør mere om prototyping i videoen.

Opgave: Lav en prototype!

I hver gruppe skal I nu lave en prototype på jeres løsning. Brug fx pap, ispinde, karton eller forskellige genbrugsmaterialer til at vise idéen.

Benspænd:

Alle de forskellige dele, som I sætter sammen I prototypen, skal kunne skilles fra hinanden igen. Det kalder man “at designe til adskillelse” (design for disassembly), hvilket skal sikre, at alle delene i en designløsning efterfølgende kan genbruges hver for sig.

Når man har lavet en prototype, er næste skridt at teste den på sin målgruppe. Virker den, som den skal? Hvad kan gøres bedre? 

I test-fasen handler det om at vurdere og tilrette sin prototype og løsning, så den bliver bedst mulig. Hvordan man skal teste sin prototype afhænger helt af, hvilken løsning man har skabt, og hvad man gerne vil teste. I videoen kan I høre mere om, hvorfor det er vigtigt at teste sin løsning undervejs i designprocessen.

Opgave: Test jeres prototyper

I skal nu teste jeres prototyper. Sammen jeres lærer skal I finde ud af, hvad I vil teste ved jeres prototype, og hvordan det er smart at gøre det.

Når I har testet jeres prototype, kan I bruge jeres feedback til at gøre jeres løsning endnu bedre.

Nu ved I, hvordan I kan skabe grøn innovation og finde frem til nye bæredygtige løsninger. Er der andre problemer, I vil løse med inspiration fra designtænkningen?

Måske I kan bruge jeres idéer som en del af en bæredygtighedsstrategi? I kan også kaste jer over et af de andre spor i Verden er Vores.

I kan bruge Vores Dilemmaer til at udfordre hinandens holdninger og debattere forskellige problemer, som opstår, når man vil skabe en mere bæredygtig fremtid.