Bæredygtighed 
og energi på skoleskemaet

Verden er Vores er et projekt til og med de unge mennesker på landets efterskoler og i udskolingsklasserne. Det er et undervisningsforløb i bæredygtighed, energi og klima, hvor eleverne får mulighed for at prøve kræfter med alt fra grønne design- og innovationsprocesser til klimadebatter og forsøg med vedvarende energi.

Billede af klimademonstration

Formål for Verden er Vores

Projektets formål er inspirere unge mennesker til handling ved at udbrede hands-on viden om bæredygtighed og energi.

DGI Landsstævnet

Verden er Vores er en del af DGI Landsstævnet i Svendborg 2022. Under landsstævnet kulminerer Verden er Vores, når de unge afholder deres eget klimatopmøde med afsæt i det, de har lært gennem undervisningsforløbet.

Billede af motionister

Hvem er bag?

SEF Energi

Energiselskabet SEF er et sydfynsk forsyningsselskab. SEF arbejder blandt andet med at sikre en ansvarlig anvendelse af energi for at forebygge klimaændringer.

Worldperfect

Worldperfect er et bæredygtigheds-
bureau, der arbejder med at gøre bæredygtighed til en selvfølgelighed. Virksomheden er blandt andet med til at udvikle og teste undervisningsmaterialet og udvikle og afholde klimatopmødet. Worldperfect besidder en stor viden om FN’s verdensmål, bæredygtige events og inddragelsesprocesser.

DGI

DGI står bag landsstævnet, Danmarks største idrætsfestival, der afholdes hvert fjerde år i forskellige byer. Til det kommende landsstævne har DGI et stort fokus på bæredygtighed og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Efterskoleforeningen

Efterskolerne deltager i DGI Landsstævnet med over 6.000 efterskoleelever fra hele landet, som også tager del i Verden er Vores-undervisningsforløbet frem mod landsstævnet.

Landsstævnesekretariatet

Landsstævnesekretariatet er ansvarlige for at afholde DGI Landsstævnet 2022 i Svendborg. Hensigten er at gøre det til det mest bæredygtige landsstævne nogensinde.

Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er vært for Landsstævnet i 2022, og derfor er kommunens skoleforvaltning en vigtig del af holdet bag Verden er Vores. Blandt andet er skolerne i Svendborg med til at teste undervisningsforløbet og hjælpe med udvikle undervisningsmaterialet.

Go2Green

Er en nonprofitorganisation med det mål for øje at reducere energiforbrug, skåne miljøet og bane vej for bæredygtig vækst.